Beklager, men dette job er ikke ledigt i øjeblikket.
Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Key Account Manager Company Mobile 

Vil du være med til at styrke salget og forretningsudviklingen i Companymobile?

Så tilbyder vi dig en nøglerolle i et forretningsområde i vækst og at du kan være med til at accelerere en positiv udvikling for vores kunders brands. Her arbejder du helt tæt på toppen af danske teleudbydere og får stor indflydelse på udviklingen af dit arbejdsområde.

Du bruger din gode forståelse for stakeholder management til at samarbejde med kunder og kolleger i en stilling med fokus på værdibaseret salg af telekommunikationsløsninger.

CompanyMobile A/S blev etableret i 2004 med det formål at levere IT- og teleløsninger til virksomheder, der ønsker at etablere teleselskaber i eget navn. Vi er i dag 100 % ejet af TDC A/S.

Du udvikler forretningen for både Companymobile og kunderne

Din hovedopgave er at fungere som sparringspartner for en portefølje af faste kunder – med det mål at skabe maksimal lønsomhed baseret på deres valg og anvendelse af TDC’s produkter. Dine kontakter hos vores kunder er typisk strategiske nøglepersoner. Samtidig får du en bred kontaktflade i Companymobile til salgs- og tekniske afdelinger samt videre in i TDC.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Forstå dine kunders forretning, strategi og fokusområder

  • Hjælpe kunderne med at behovsafdække mulighedsuniverset og at løsningen er bygget og tilrettet derefter

  • Opbygge og vedligeholde stærke relationer til kunderne

  • Sparre med dine kunder om den rigtige sammensætning af kampagner og aktiviteter

  • Identificere nye salgsmuligheder og eksekvere herpå

Hos CompanyMobile får du en omskiftelig hverdag. Der kommer hele tiden nye projekter, så det er sjovt at komme på arbejde. Vi tager ansvar for vores opgaver og elsker at gøre en forskel. Salgsdirektør, Jan Stilling

Din karriere i Companymobile

Companymobile er afdeling i TDC Wholesale med speciale i telekommunikationsløsninger til kunder, der anvender tjenesterne til videresalg i eget navn vores kunder er f.eks. Coopmobil, Nettalk osv. Du kan se frem til en stilling, hvor din kommercielle forståelse og dit salgs- og forhandlingstalent får alle muligheder for at blive fuldt udfoldet til gavn for dig, din karriere, kunderne og Companymobile.

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du:

  • Arbejder tæt sammen med dit team og deltager i videndeling med hele Companymobile

  • Spiller en stor rolle i tilgangen til kunder og i fortsatte udvikling af løsningen

  • Kan drive nye ideer og være med i implementeringen af nye løsninger

  • Bliver udfordret i et marked i konstant udvikling

Selvstændigt salgs- og forretningsudviklingstalent

Du har en uddannelse som cand.merc., cand.oecon., markedsøkonom, HD eller lignende. Din karriere har givet dig stor erfaring med samarbejde, salg og forretningsudvikling. Da du servicerer flere parter, forstår du at arbejde både strategisk og taktisk med lige stor gennemslagskraft og situationsfornemmelse.

Har du indsigt i teknik og/eller en baggrund i IT eller telekommunikation, er det et plus, men ikke afgørende, da vi sikrer nødvendig oplæring i teamet.

Vil du være en del af TDC?

I TDC er vi engagerede, kompetente, nærværende og nysgerrige over for vores kunder, vores kolleger og i forhold til vores arbejde – alt sammen for at blive bedst for kunden. Vi går op i det, vi laver. Vi er dygtige til det, og vi dækker hele Danmark. Sådan skal det være, fordi vi skal gøre os fortjent til at være en vigtig del af 2,5 mio. danskeres hverdag.  

     
  • Ansøgningsfrist:

    31. august 2017

  • Kontaktperson:

    Forretningsudviklingschef, Jan Stilling, mail: jst@companymobile.dk eller Tlf: 40332233

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

Companymobile blev etableret i 2004 med det formål at levere IT- og teleløsninger til virksomheder og foreninger, der ønsker at etablere teleselskaber i eget navn. Companymobile er i dag Nordens førende leverandør af skræddersyede IT- og teleløsninger og en del af TDC Group hvilket betyder en stor finansiel styrke. Companymobile leverer fuldt integrerede white label it- og teleløsninger, der fremstår fuldstændigt i vores partneres visuelle identitet. Vi står bag løsninger til teleselskaber som UnoTel, happiimobil, Nettalk, coop mobil, Home Mobil samt mange andre nytænkende tilbud på mobilmarkedet og ved at have implementeret over 20 teleselskaber siden 2004 har teamet i Companymobile en lang 'proven track-record'. Vi kan fx assistere med produktrentabilitetsberegninger, og sørger for at have fingeren på pulsen i et marked som flytter sig lynhurtigt, så vores samarbejdspartnere altid er up-to-date i markedet.