Job Details

DKTV søger Fibertekniker  

I DKTV fortsætter vi vores positive udvikling, og vi har derfor brug for en ny kollega til vores afdeling i København. DKTV udruller og installere fiber i hele landet for TDC.

Din hverdag
Som tekniker i DKTV bliver du en del af et team af teknikere, i vores Region Øst. Dit primære arbejdssted vil være Storkøbenhavn og Nordsjælland, men der vil kunne forekomme opgaver på hele Sjælland. Din hverdag vil bestå af opgaver, som etablering og indmåling af Fiber installationer i TDC´s forsyningsnet til private kunder.

Du vil både komme ud til nye områder der skal etableres, samt områder som blot skal aktiveres. Du har stor indflydelse på hvordan du tilgår og udfører opgaverne. Så længe opgaverne bliver udført i henhold til gældende standarder og procedure.

Har du det der skal til?
Det er en fordel hvis du har erfaring fra branchen, men ikke et krav. Du ser det som dit kald, at udfører et håndværksmæssigt godt arbejde, hver dag. Det falder dig nemt at arbejde med IT, da alle dine opgaver planlægges og uddelegeres online. Vi forventer at du som person er engageret, pligtopfyldende og professionel. At arbejde selvstændigt og bevare overblikket selv i pressede situationer, er intet problem for dig. Du skal kunne fremvise straffeattest og kørekort B.

Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt job i en engageret virksomhed, hvor du løbende får viden om ny teknologi og rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde sammen med nogle af Danmarks mest engagerede og motiverede teknikere. Vi har højt til loftet, og går meget op i at bevare vores gode og sunde arbejdsklima. Du vil i ansættelsen blive omfattet af Elektrikeroverenskomst mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ. Derudover har vi gode ansættelses vilkår. Der stilles en teknikerbil til rådighed, som du får ansvaret for, hvilket ydermere betyder at du kan køre direkte hjemmefra og ud til opgaverne.

Kunne du tænke dig at vide mere om, hvordan det er at arbejde i DKTV, kan du klikke på dette link: Job & Karriere (dktv.dk)

Sådan søger du jobbet
Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV snarest muligt, vi indkalder løbende til samtale.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Projektleder, Lisa Burke, på tlf.: 30 30 66 31.

  • Ansøgningsfrist: 21-05-2023

     

  • Kontaktperson: Helle Lagoni Brinkland

               

  • Arbejdssted: Teglholmsgade 1, 2450 kbh sv

     

  • Ansøgning: Brug linket til venstre for at søge stillingen

Stærkere sammen. Det er vores motto. Men hos DKTV er det ikke bare noget, vi siger. Vores 600 medarbejdere er stærkere sammen, når de arbejder med at installere og servicere antenneanlæg, bolig- og fibernetværk samt overvåge og sikre netværkene. Men vi er også stærkere sammen i samarbejdet med vores kunder i antenne- og boligforeningerne, i erhvervslivet og inden for det offentlige. Hver dag rådgiver, etablerer og servicerer vi nemlig vores ydelser og tænker nyt – sammen.
DKTV er en landsdækkende virksomhed ejet af TDC, men vi er også lokale med erfarne teknikere, der kender deres nærområder og kender morgendagens løsninger. Kort sagt er vi den sikre partner – både i går, i dag og mange år fremover.