Beklager, men dette job er ikke ledigt i øjeblikket.
Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Team Manager


Team Manager med højt drive til nyopstartet call center


Er du klar til at skabe 18 succeshistorier ud af 18 Customer Agents? Opgaven er at levere verdensklasse kundeoplevelser gennem mersalg til eksisterende kunder. Vi søger lige nu ledere til vores nye Call Center i Kolding på Klostergade 21-25. Det bliver en intens og spændende rejse, hvor du – som en af de første ledere i huset – kommer til at have afgørende indflydelse på den kultur og det miljø der skal være fundamentet for den gode arbejdsplads de næste mange år.

Du får ansvar for dit eget team på ca. 18 Customer Agents, der primært håndterer indgående kald fra vores eksisterende kunder og potentielt nye kunder.  

Kundeoplevelsen er det altoverskyggende for os i YouSee, i den forbindelse er din opgave at sikre, at dit team leverer salgsresultater med kvaliteten helt i top.

Vi tror på den nære ledelse, så hos os leder man ikke sine medarbejdere bag sin skærm. Som Team Manager er du tæt forbundet med dit team. Du holder personlige opfølgnings- og performancesamtaler, du afholder tavlemøder, gruppemøder og briefings/informationsmøder, og vigtigst af alt bruger du dig selv som inspirator og den der skaber gejst i en spændende og til tider lidt hektisk hverdag.

At være Team Manager hos os betyder at man sætter samarbejdet med andre mennesker højest, og at det motiverer en at spille andre mennesker stærkere. Hver dag!

Derudover får du en vigtig opgave som personaleleder. Det er således dit ansvar at sammensætte teamet optimalt og hente nye kompetencer ind, hvis det er nødvendigt, skabe et inspirerende arbejdsmiljø og i det hele taget sørge for, at dine medarbejdere er glade og tilfredse. Du kan se frem til at få en tempofyldt hverdag, hvor du konstant står over for nye opgaver. Samtidig kan du glæde dig til at blive udfordret fra allerførste dag og få sat fart på din faglige udvikling.   

Kommunikation og samarbejde 

Du har erfaring med salg og ledelse og med dine stærke kommunikationsevner og din personlige gennemslagskraft formår du at motivere dine medarbejdere, så de rykker sig, og drive hele teamet frem til at blive en succes.  

Du er energisk, ambitiøs og omstillingsparat, hvilket bl.a. betyder, at du trives i et dynamisk miljø, hvor kravene er lige så høje, som mulighederne er mange. Med din resultatorienterede og respektfulde lederstil er du desuden i stand til at balancere dit fokus perfekt mellem salg, kvalitet og trivsel.  

Endelig har du en knivskarp analytisk sans, så du kan se sammenhængene mellem indsats og resultater og dermed vælge de rigtige knapper at skrue på for at få kundeoplevelsen, salgsresultaterne og medarbejdertilfredsheden til at stige.  

Du vil over tid blive en del af et team på i alt 8 teamledere inkl. dig selv som aktivt bruger hinanden til sparring, udvikling og feedback. Det er afgørende, at du ønsker at bidrage aktivt til teamets udvikling og dynamik.  

Ansøgning og kontakt 

Ansøgningsfristen er den 17.01.2017 Send din ansøgning ved at klikke "Søg stillingen". Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. 

  • Ansøgningsfrist:

    17-01-2017

  • Kontaktperson:

    Afdelingsdirektør, Casper Olesen på telefon: 23 23 31 23

  • Arbejdssted:

    Klostergade 21-25, 6000 Kolding

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

youSee

Hos youSee er der mere underholdning, end du kan drømme om. Danmarks største underholdningsunivers giver dig de bedste tv-kanaler, de største film og stribevis af populære serier. Og millioner af musiknumre. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.