Ansøg nu
Eller ansøg med disse andre kilder

Ansøg med LinkedIn

Brugsvilkår



Henvis job:
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Distriktschef 

Dygtig retailer til Eksterne Kanaler

Vil du være med til at gøre Yousee til en naturlig del af salgsflowet hos Elgiganten og Power? Til vores afdeling Eksterne Kanaler søger vi en dygtig distriktschef, der med sit drive og vindende væsen kan være med til at sikre, at vi når vores ambitiøse salgsmål. Stillingen kræver en stor grad af selvledelse og evnen til motivere og coache egne, såvel som eksterne konsulenter dagligt. Du trives på landevejene og finder det naturligt at tale med mange interessenter.

 

Eksterne kanaler hos Retail – Yousee

Hos Yousee bliver du en del af Retail. I afdelingen Eksterne Kanaler arbejder vi ude hos vores eksterne partnere som er Elgiganten, Power og Expert. Her bliver du en nøglespiller, der coacher, motiverer og underviser i salg af hele vores produktportefølje. Kanalen er et billede på Yousee for mange kunder, hvorfor kundeoplevelsen er i fokus ved alle Touchpoints. Endvidere er du med til at sætte rammerne, for dit personale i vest, som tæller både forhandlerkonsulenter og Yousee ambassadører. Sideløbende er du med til at analysere og optimere salget i dit eget distrikt. Du vil referere til Head of Retail, Eksterne Kanaler.

 

Opgaver og ansvar

Stillingen giver dig en stor kontaktflade på tværs af eksterne Retail kæder, såvel som internt hos Yousee. Din primære opgave er salgs- og personaleledelse. Herunder styrer og koordinerer du de prioriterede indsatser i samarbejde med din kollega i øst, via din strukturerede tilgang til opgaven.

Du arbejder godt under pres og trives med KPI’er i din dagligdag, hvor to dage aldrig er ens. At følge op er for dig en naturlig del af opgaveløsningen og samtidigt en forudsætning for at kunne give konstruktiv og udviklende feedback. Da resultaterne skal skabes hos og gennem 3. part har du din naturlige gang her og på landevejen. En del mødeaktivitet i enten Aarhus eller København må også forventes.

 

Dokumenteret erfaring med distanceledelse og tydelige ledelses værdier 

Du har måske en relevant kommerciel uddannelse, men helt sikkert allerede dokumenteret erfaring og gode resultater fra distanceledelse. Du ved også at ledelse fra distancen aldrig kan stå alene og erstatte din fysiske tilstedeværelse hos personale og øvrige Stakeholders. Dine ledelses værdier er tydelige og du fremstår altid som et eksempel og med høj grad af integritet. Du ser muligheder og prioriterer kundeoplevelsen i alle Touchpoints. Som person er du udpræget udadvendt og har en vindende natur, der let taler med alle mennesker, høj som lav.

I Retail arbejder vi målrettet, når kunden er der, og har mest brug for os. Du må derfor også forvente skæve arbejdstider, herunder aftener, weekender og omkring højtider med højt kundeflow. Det er endvidere en forudsætning at du er bosiddende i Midtjylland.

 

Vi tilbyder en spændende og sjov arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens

Jobbet i Eksterne Kanaler er for dig der trives med forandringer og udfordringer. Modsat tilbydes du en sjov hverdag, med mange sociale kontaktflader og aktiviteter i Danmarks største og foretrukne tele- og underholdningsvirksomhed. Lønpakken indeholder ud over grundløn, en bonusordning, pension og bil, samt adgang til mange gode personale ordninger hos TDC Group.

For den rette kandidat, er TDC Group også et sted med rig mulighed for videre udvikling og karriere muligheder.

 

Har du uddybende spørgsmål til stillingen kan du kontakte:

 

Head of Department, Retail Eksterne Kanaler Jakob Nøhr Købstrup jank@yousee.dk, Tlf.: 3150 6979.

 

 

 

  • Ansøgningsfrist:

    31. marts 2017

  • Kontaktperson:

    Head of Department, Retail eksterne kanaler, Jakob Nøhr Købstrup, mail: jank@yousee.dk  eller Tlf: 3150 6979

  • Arbejdssted:

    Århus området

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

youSee

Hos YouSee er der mere underholdning, end du kan drømme om. Danmarks største underholdningsunivers giver dig de bedste tv-kanaler, de største film og stribevis af populære serier. Og millioner af musiknumre. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.