Beklager, men dette job er ikke ledigt i øjeblikket.
Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Business Partner til økonomistyring og forretningssupport – YouSee Channels 

Ønsker du en stilling, hvor du med din faglighed inden for forretningsudvikling, kommercielt fokus og økonomistyring bidrager til udvikling af YouSee Channels organisationen?

 

Vi søger en Business Partner til YouSee Channels Finans, der får en spændende og vigtig rolle i at supportere med økonomisk vurdering og sparring ifht. styringen af vores call centre, Customer Relations. Du kommer tæt på beslutningstagerne, og vil i høj grad skulle gøre brug af dit kommercielle blik og forretningsforståelse, så vi sammen skaber de bedste løsninger og prioriterer de rigtige initiativer.

 

Som deltager i ledergruppen bliver du ledelsens ”gps”, og det kræver af dig at du til enhver tid skal kunne vise position og retning, samt anvise alternative veje når dette er relevant og påkrævet. Du skal derfor kunne balancere rollen som udfordrer af og støtte til ledergruppen, ligesom du skal sikre koordineringen med vores finansorganisation.

 

Channels organisationen varetager alle YouSees danske salgs- og supportaktiviteter til privatmarkedet, og omfatter YouSees call centre, 44 butikker samt eksterne kanaler og vores online univers - yousee.dk. Customer relations, der er en del af Channels, er vores største salgsmuskel med ca. 800 medarbejdere fordelt på 5 call centre.

 

Om afdelingen

I YouSee Finans er vi 28 medarbejdere, hvoraf vi sidder 6 i YouSee Channels Finans. Du vil her indgå i et team, der alle leverer dedikeret forretningssupport til Channels organisationen. Afdelingen samarbejder tæt med store dele af Channels, herunder særligt vores KPI- og Work Force Management, ligesom vi er i dialog med resten af YouSee organisation. Samarbejdet på tværs af finans i TDC Group er ligeledes stort, hvor vi har kompetencecentre som støtter os med en række opgaver.

 

Jobbet

Sammen med to kollegaer, understøtter du ledelsen af Customer Relations, der består af fem call centre, heraf ét i Flensburg, Tyskland. I samarbejdet tager du teten på det økonomiske område på en række områder og aktiviteter.

 

Arbejdsopgaverne omfatter

  • Udarbejdelse af årlige budgetter og månedlige outlooks, herunder ansvaret for at drive processerne bag, og sikre input fra relevante stakeholders og formidling af resultater

  • Controlling, rapportering og ledelsespræsentation af performance indenfor økonomi, kundeoplevelse og salg

  • Support til Work Force Management, således at vi sammen sikrer en hensigtsmæssig ressourcestyring

  • Understøttelse af forretningsudvikling via business cases

  • Deltagelse i, og ledelse af, projektarbejde der sigter mod forbedret kundeoplevelse og optimering af ressourceanvendelsen, herunder anvendelse af senest teknologi

  • Løbende økonomistyring og optimering af forretningsgange og processer, fx via robotics

Dine succeskritierier vil blandt andet være at

  • Sikre forudsigelighed omkring performance i Customer Relations

  • Bidrage til at der er samspil mellem den løbende forbedring af økonomien og kundetilfredsheden

     

Kvalifikationer

Du har en videregående uddannelse (oecon, polit, merc eller tilsvarende), er superbruger i Excel og Powerpoint. Den rette kandidat er analytisk stærk, vedholdende, proaktiv, har stor gennemslagskraft og motiveres af at skabe forandring. Du motiveres af at være tæt på forretningen, og sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet samtidig med at deadlines overholdes. Rollen som Business Partner kræver desuden at du er god kommunikator og at du trives i en udadvendt funktion. Du har minimum 4-5 års erfaring fra en lignende rolle.


Vi tilbyder

Et spændende job med højt fagligt niveau i et uformelt arbejdsmiljø. Jobbet i YouSee Finans giver en forståelse af hvordan YouSee, og TDC Group udøver økonomistyring og løser kommercielle udfordringer. Dette indblik giver dig et springbræt til at fortsætte din karriere andre steder i TDC Group – vi tror på, at intern mobilitet udvikler både medarbejderne og TDC som organisation.

 

Arbejdssted

Teglholmen, København SV.

 

Kontakt

For mere information kontakt afdelingschef Claus Poulsen, tlf. +45 4020 4140.

 

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 7. april 2017, men der vil blive afholdt samtaler løbende. Du vil høre fra os senest 3 uger fra ansøgningsfristens udløb.

  • Ansøgningsfrist:

    7. april 2017

  • Kontaktperson:

    Afdelingschef, Claus Poulsen Tlf: +45 4020 4140           

  • Arbejdssted:

    Teglholmsgade 1, København

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

youSee

Hos YouSee er der mere underholdning, end du kan drømme om. Danmarks største underholdningsunivers giver dig de bedste tv-kanaler, de største film og stribevis af populære serier. Og millioner af musiknumre. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.