Beklager, men dette job er ikke ledigt i øjeblikket.
Henvis job:
Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

TELMORE søger Salgscoach til Danmarks bedste kundeservice 

Har du en naturlig evne til at få det bedste frem i folk? Er du inspirerende og motiverende af natur, og elsker du at lære fra dig? Så er du måske den Salgscoach, vi søger til vores outbound-afdeling, som er en del af Danmarks bedste kundeservice.

 

Vi har en ung, dynamisk og uformel kultur, og derfor går tingene rigtigt stærkt, mens vi har det sjovt. Vores primære fokus er vores kunder, og vi mener, at glade, dygtige medarbejdere og tilfredse kunder går hånd i hånd. Netop her kommer du ind i billedet.

 

Det, du får

Du kommer til at træne vores medarbejdere i tæt samarbejde med vores andre salgscoaches og ledere. Din primære opgave bliver tæt og personlig udvikling af den enkelte medarbejder, hvor du kommer til at arbejde med motivation, coaching, ledelse og statistikker. Du kommer også til at skulle ringe til vores nuværende såvel som potentielle kunder samt være stedfortræder for afdelingens ledere.

 

Derudover skal du også være med til at finde på nye konkurrencer, der gør hverdagen sjovere den enkelte og være med til at rapportere dine og dine kollegaers resultater til resten af organisationen.

 

Den, du er

Du er et naturligt forbillede for andre, fordi du er professionel, velovervejet og er med til at løfte i flok. Du er positiv og pligtopfyldende af natur. Du har stor selvindsigt i dine egne styrker og begrænsninger og er derfor god til at tilpasse din kommunikation og adfærd til de medarbejdere, du coacher.

 

Det, du kan

Du har erfaring med at coache medarbejdere i praksis – gerne inden for branchen. Du har med fordel erfaring med medarbejderudvikling, hvilket dog ikke er et krav.

 

Vil du ansøge?

Hvis du mener, det er dig, vi mangler, skal du sende dit CV og en motiveret ansøgning, hvor du skriver, hvorfor du er den rette kandidat til jobbet. Ansøgningen må maks. fylde én A4-side. Send din ansøgning via ”Ansøg nu”.

 

Lønnen er fast + bonus.

 

Ansøgningsfristen er til og med den 25. april 2017

Såfremt din ansøgning og dit CV fanger vores interesse, vil vi kontakte dig og bede dig komme ind til en personlig samtale, hvor du bliver testet og udfordret. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nega Shiferaw på telefonnummer 5191 2727.

 

Opstart: Hurtigst muligt.

  • Ansøgningsfrist:

    25-04-2017

  • Kontaktperson:

    Nega Shiferaw på tlf. 51 91 27 27

  • Arbejdssted:

    Telegade 2, Taastrup

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

youSee

TELMORE er et af Danmarks største mobilselskaber. Historien om TELMORE har været forbundet med evnen og viljen til at gå nye veje, lige siden vi som de første introducerede online selvbetjening. I dag er vi mere end snak. Med TELMORE Play er vi nu også leverandør af indhold, underholdning og inspiration. Vi sammensætter nye ting på nye måder - og trives blandt mennesker, der ligesom os søger det nye.