Ansøg nu
Eller ansøg med disse andre kilder

Ansøg med LinkedIn

Brugsvilkår



Henvis job:
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Bygningskonstruktør 

Driftsansvarlig og projektleder til ombygnings- og ejendomsudviklingsprojekter

 

Velkommen til Byg og Vedligehold – din nye arbejdsplads på Teglholmen i København.

Byg og Vedligehold udfører forbyggende drift og vedligehold af TDC’s bygninger og arealer. Samtidig står vi for ombygning af eksisterende kontorlokaler og ejendomsudvikling af TDCs ejendomme. Du får 14 arkitekter, konstruktører, teknisk assistent og afdelingskoordinator som dine nye kolleger. Vi er placeret både i Aarhus og København.

 

Jobbet

Du bliver driftsansvarlig for TDCs ejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland, og dine opgaver består i at:

 

  • udføre bygningssyn

  • udarbejde driftsbudgetter

  • projektere og udarbejde udbud af planlagte driftsprojekter og akut vedligehold.

     

Desuden får du ansvar for ombygninger, ejendomsudviklingsprojekter m.m. hovedsagligt i dit eget område men ind i mellem også i det øvrige Danmark.

 

Du bliver bl.a. målt på, om du afleverer og færdiggør dine projekter til den aftalte tid og inden for de aftalte økonomiske rammer, og du skal i det hele taget medvirke aktivt til, at du og resten af afdelingen når de opsatte mål.

 

Din baggrund

Du er bygningskonstruktør eller tilsvarende med mindst 3 års erfaring og god indsigt i bygningstekniske løsninger og problemstillinger. Samtidig har du bevist, at du er en stærk projektleder og har gerne en projektlederuddannelse med i værktøjskassen. Du er personen, der leverer gode løsningsforslag, samtidig med at økonomien og tiden overholdes. Det er vigtigt, at du er fleksibel, både i forhold til arbejdstider, arbejdssteder og arbejdsopgaver – og du bevarer overblikket, selv når der er mange deadlines.

 

Du skal evne at opbygge og vedligeholde relationer både til kunder, kolleger og samarbejdspartnere, og hertil bruger du dit personlige drive og høje grad af ansvarlighed. Endelig er du med din sunde kritiske sans og store personlige gennemslagskraft i stand til at udfordre det bestående, hvis du kan se, at vi kan gøre tingene endnu bedre til gavn for vores kunder.

 

Du har et engagement, der smitter af på dine kolleger i afdelingen, og du sætter barren højt i forhold til den kvalitet vi leverer vores løsninger med. Du bidrager til en fortsat positiv udvikling af Byg og Vedligehold samt styrkelse af samarbejdet på tværs af TDC.

 

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 30. september. Du hører fra os inden for 3 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så ring til Bygningschef Martin Kristensen Omø på tlf. 20 41 60 84.

  • Ansøgningsfrist:

    30. september 2017

  • Kontaktperson:
    Bygningschef, Martin Kristensen Omø, Tlf: 2041 6084            

  • Arbejdssted:

    Teglholmsgade 1, København

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.