Beklager, men dette job er ikke ledigt i øjeblikket.
Henvis job:
Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Netplanlægger 

Har du lyst til at få ansvar for kapacitetsplanlægningen på TDCs IP Multimedia System, -IMS platform?

 

 

Du bliver en del af TDC Operations, der har ansvaret for Planlægning, Etablering og Drift af TDCs netværk. Du og dine nye kolleger i IMS Core-funktionen er placeret i afdelingen Mobility & Communication Services, der har det tekniske ansvar for TDCs telefoniplatforme og -tjenester.

 

Vi er placeret i både København og i Slet ved Århus.

 

Flere og flere tjenester og produkter flyttes i de kommende år til IMS platformen og der er kontinuerligt behov for at tilpasse kapaciteten til stigende antal kunder og trafik. Dette arbejde kræver indsigt i IMS design og arkitektur, samt applikationerne der leverer tjenesterne. Du får et alsidigt og vidtrækkende job som spænder fra planlægning, konfiguration af IMS-Core elementer og applikationer over praktisk udbygning og implementering af nettet. Af disse opgaver ligger vægten mest på kapacitetsplanlægning. Glæd dig til at opbygge et stærkt fagligt fællesskab med interne og eksterne parter og indgå i et solidt team-samarbejde, hvor vi alle arbejder for at fastholde TDC’s position som den operatør der er bedst for kunden.

 

Du kommer bl.a. til at arbejde med:

 

  • Kapacitetsovervågning og -planlægning

    • Drive tværgående samarbejde, med henblik på udarbejdelse og implementation af udbygningsplaner og kapacitetsnormer for IMS området i TDC. Herunder dokumentation og beslutningsoplæg.

    • Indsamle og videreformidle viden til kollegaer, der udarbejder projektgrundlaget til de udførende medarbejdere.

    • Diverse dataanalyser med henblik på optimering og planlægning af rettidige kapacitetsudvidelser (Fx brug af SQL, UNIX/Linux, SAS)

    • Deltage i opbygningen af performance management på IMS og VoLTE.


  • Indhentning af tilbud og indkøb af udstyr.

  • Input til budget og business cases.

  • Deltage i strategi- og arkitekturarbejdet omkring TDCs IMS-platform.

  • Deltage i System, Projekt og driftsarbejde på tilgrænsende systemer.

  • Du får et job i en afdeling, hvor vi lægger stor vægt på trivsel, engagement og et højtkompetenceniveau, og hvor vi løbende uddanner og udvikler os både fagligt og personligt.

  • Du er ingeniør eller har en lignende teknisk uddannelse - og meget gerne den nyeste viden på IMS og IP-området. Dit faglige niveau inden for net planlægning og/eller konfiguration af IMS core og applikationer er højt, og du er samtidig i stand til at gennemføre den praktiske udbygning af nettet lige fra planlægningen til implementering af udstyret. Det stiller krav til dit energiniveau og din evne til at tage initiativer og føre dem ud i livet. Desuden er du en sand team-player, og du forstår effekten af stærkt samarbejde. Du kommunikerer klart og tydeligt i skrift og tale og er åben over for en foranderlig dagligdag.

  • Godt humør og et positivt syn på udfordringer er andre væsentlige egenskaber – og sidst, men ikke mindst, har du altid fokus på kunden

  • Ansøgningsfrist:

    15. oktober 2017

  • Kontaktperson:

    Afdelingsleder, Jørn Jespersen, Tlf: 2018 1200

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus eller Teglholmsgade 1, København SV

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.