Ansøg nu
Eller ansøg med disse andre kilder
Brugsvilkår


Henvis job:
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Salgsleder til TDC Erhverv Inbound Salg 

Du får dit Team til at levere topresultater

 

Er du klar til at skabe succeshistorier ud af dine sælgere? Og gøre vores kunder endnu mere tilfredse med vores produkter? Så har du nu chancen for at blive Salgsleder i TDC Erhverv Salg i Aarhus, der står for service og salg af Danmarks bedste erhvervsprodukter inden for telekommunikation.

Mål: Mere tilfredse kunder og endnu mere salg

Du får ansvar for dit eget team på 12-15 sælgere, der modtager opkald fra vores nuværende og potentielle kunder, når de har spørgsmål til deres produkter, ønsker at flytte deres abonnement, vil vide mere om deres regninger osv. Sælgerne tager hånd om kundernes konkrete problemer, samtidig med at de spørger ind til deres behov for at finde ud af, om vi kan give dem en endnu bedre produktløsning.

 

I den forbindelse er din opgave at sikre, at dit team både leverer kundeservice i verdensklasse og salgsresultater, der rykker på bundlinjen. Mere konkret betyder det, at du motiverer dine sælgere, følger op på deres resultater og sikrer, at de altid har de nødvendige kompetencer til at løse opgaverne. Det betyder bl.a., at du sammen med teamets træner står for træning, opfølgning, uddannelse og coaching.

 

Derudover får du en vigtig opgave som personaleleder. Det er således dit ansvar at sammensætte teamet optimalt og hente nye kompetencer ind, hvis det er nødvendigt, skabe et inspirerende arbejdsmiljø og i det hele taget sørge for, at dine medarbejdere er glade og tilfredse. Du kan se frem til at få en tempofyldt hverdag, hvor du konstant står over for nye opgaver. Samtidig kan du glæde dig til at blive udfordret fra allerførste dag og få sat fart på din faglige udvikling.

Ambitiøst energibundt med sans for samarbejde

Du har erfaring med salg og ledelse. Med dine stærke kommunikationsevner og din personlige gennemslagskraft formår du at motivere dine sælgere, træne dem, så de rykker sig, og drive hele teamet frem til at blive en endnu større succes.

 

Du er energisk, ambitiøs og omstillingsparat, hvilket bl.a. betyder, at du trives i et dynamisk miljø, hvor kravene er lige så høje, som mulighederne er mange. Med din resultatorienterede og respektfulde lederstil er du desuden i stand til at balancere dit fokus perfekt mellem salg, service og trivsel.

 

Endelig har du en knivskarp analytisk sans, så du kan se sammenhængene mellem indsats og resultater og dermed vælge de rigtige knapper at skrue på for at få kundetilfredsheden og salget til at stige.

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 22. december 2017, og vi vil holde samtaler løbende fra og med uge 50 til og med uge 51.

Du hører fra os inden for 2 uger efter fristens udløb. Har du spørgsmål, så ring til Afdelingsdirektør Christian Sauer Mortensen på 61 63 33 66.

  • Ansøgningsfrist:

    22. December 2017

  • Kontaktperson:

    Afdelingsdirektør, Christian Sauer Mortensen, Tlf.: 6163 3366.

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.