Ansøg nu
Eller ansøg med disse andre kilder
Brugsvilkår


Henvis job:
  • Del dette på Facebook
  • Del dette på LinkedIn

Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Projektassistent til Business Intelligence 

Hjælp os med alt det vi gerne vil nå!

Vi vil fortsat være de bedste i Danmark til Business Intelligence & Analytics

Business Intelligence & Analytics (BI&A) er TDC Groups midtpunkt for data warehouse, ledelsesrapportering, avancerede analyser og kommunikation til kunder. Vi dækker hele leverancekæden fra data fødes til de færdige løsninger leveres. Vi spiller dermed en central og innovativ rolle i at konvertere data til indsigt i forretnings- og kundevendte løsninger. Vi har etableret en moderne platform til BI & Analytics – og vi arbejder dagligt med Data Warehouse, Hadoop, Open Source og data visualiserings værktøjer. Der findes næppe BI afdelinger i Danmark med større bredde end hos os. Du skal hjælpe os til at blive endnu bedre.

Mulighed for hurtig udvikling i spændende rolle

Vi søger en projektassistent til at understøtte vores projekter, afdeling og leverandører, så vi sikrer den bedste kvalitet i vores løsninger og bedste service til vores brugere. Du vil indgå i en række projekter og leverandørrelationer og bidrage til både at fastholde overblikket og holde styr på detaljerne i projekter og opgaver. Med din flair for processer skal du også bidrage til at afdelingen samlet set bliver endnu mere effektiv.


Dine primære opgaver vil omfatte:

• Støtte projektledere, produktejere og lederteam med løsning af opgaver
• Være bindeled til at sikre vidensdeling og effektivitet på tværs af teams og enheder
• Skabe et procesoverblik og bidrage til forbedringer
• Sikre opfølgning på opgaver både internt og hos leverandører
• Mødeplanlægning, referater og ressourceplanlægning
• Løsning af diverse administrative opgaver

Du kommer til at arbejde i et dedikeret team med høj faglighed og stor erfaring, mange forskellige opgaver, projekter og mennesker. Vi er dedikerede omkring vores job, har høje ambitioner om at være de bedste og passioneret omkring et godt arbejdsklima, hvor både tempoet og humøret er højt.

Din baggrund

Du er udadvendt, optimistisk og trives med udfordringer. Der vil være mange opgaver og pro-ekter i gang samtidig, så du skal være struktureret og kunne arbejde selvstændigt. Du er teamspiller i ånden at spille hele holdet bedre. Du skal leve op til vores værdier: Engageret, nærværende, kompetent og nysgerrig. Du er opsøgende, vedholdende og har gode sociale kompetencer, så du kan bidrage til det positive samarbejde med forskellige mennesker og kulturer. Du har erfaringer fra lignende stillinger i større virksomheder. Du taler og skriver dansk og engelsk flydende.

  • Ansøgningsfrist:

    20-12-2017

  • Kontaktperson:

    Afdelingsleder Mads Stensig Bukballe, Business Intelligence & Analytics, på 3031 9465

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Tranbjerg J 

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.