Beklager, men dette job er ikke ledigt i øjeblikket.
Henvis job:
Tilføj Tilføj til Gemte job

Tilbage

Key Account Manager til salg af sikkerhedsløsninger 

Bliv en del af Danmarks stærkeste team inden for IT sikkerhed, hvor vi leverer løsninger til Danmarks største virksomheder.

 

Har du sikkerhed helt inde under huden, og forstår du at drive salgsdialog på alle niveauer i store og mellemstore organisationer? Er du velbevandret i forebyggelse, opdagelse, bekæmpelse, genoprettelse og analyse? Trickes du når talen går på Ransomware defense, DDoS, SIEM, Cyberaware, phising, og kan du se mulighederne i en række managed services leveret af Danmarks største ISP?

 

Kan du sammen med et stærkt team af arkitekter, analytikere og konsulenter kommunikere dine løsninger, så det overbeviser og skaber tillid?

 

Så bliv en del af et fokuseret og dynamisk salgsteam, hvor du får dygtige kolleger, du kan sparre med, Danmarks mest interessante kunder og en bred løsningsportefølje, der differentierer dig fra konkurrenterne. Et partnernetværk af de bedste løsninger inden for alle kategorierne. Glæd dig til en stilling med næsten frie tøjler, hvor du får selvstændigt ansvar for din egen portefølje med eksisterende og potentielle kunder blandt Danmarks mest interessante virksomheder, som du plejer og videreudvikler forholdet til.

 

Sammen med et team af eksperter skræddersyr du løsninger til din kundeportefølje

Som Key Account Manager bliver din fornemmeste opgave at drive og lukke skræddersyede løsninger, der opfylder kundernes behov og skaber tilfredshed i store og mellemstore virksomheder. Du planlægger selv dine forskellige initiativer til salg på den korte og lange bane. Med andre ord har du fingeren på pulsen, så du til enhver tid ved, hvilke kunder, du nu skal give din opmærksomhed, og hvem du skal have dit næste møde med. Du sikrer, at dine salgsargumenter altid er toptunede, og at din rådgivning afspejler, at du har forstået kundernes behov. Det sker bl.a. ved at sparre med dit team, dine kollegaer i afdelingen, salgsdirektøren og producenterne. Da du er ansvarlig for at nå både dine egne og teamets overordnede økonomiske målsætninger, får du brug for dit overblik, fokus og vindermentalitet.

 

Dygtig kommunikator med blik for it sikkerhed og kundebehov

Du har en seniortilgang til det at sælge forretningskritiske it-sikkerhedsløsninger kombineret med evnen til at lukke salget. For at få succes i stillingen får du brug for dine solide kommunikationsevner til at skabe og pleje relationer. Med din skarpe analytiske sans kan du uden besvær afkode kundernes behov og sammen med teamet sammensætte løsninger, der skaber værdi for kunderne samt for NetDesign. Du har formentlig allerede et godt kendskab til markedet for IT sikkerhed.

 

Som person har du et højt energiniveau, og da du er udadvendt, falder det dig helt naturligt at opsøge dialogen til kunder. Enten direkte eller i samarbejde med dine account kollegaer i TDC Erhvervs telco salgsorganisation. Endelig viser din selvstændighed sig i din måde at tage initiativ til opgaver og organisere dit arbejde på.

 

Afdelingsprofil:

Vi er et særdeles velfungerende team med engagerede og dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre det mere sikkert for virksomhederne at anvende IT.

 

Vi er en del af salgsteamet i NetDesign og TDC Erhverv og har derfor adgang til de allerstørste virksomheder i Danmark – og det med markedets største salgsteam i ryggen.

 

Vi udvider vores dedikerede salgsteam ved at ansætte en stærk personlighed til at varetage interesserne i Jylland/Fyn.

 

Vi støttes af stærke kompetencer i vores Netværks- og sikkerhedsteam samt SOC/SIEM samt konsulenter således at vi kan levere de bedste og mest effektive løsninger til vores kunder. Og med mere end 250 andre kollegaer i Netdesign holder vi styr på implementering af løsningerne, stiller med de bedste projektressourcer og sørger for at sammensætte og levere den serviceaftale, der dækker kundens behov.

 

Om dig:

Det er en stor fordel hvis du har eller er:

 

  • En længerevarende uddannelse

  • Erfaring med at sælge løsninger inden for sikkerhed

  • Vant til at bevæge dig på alle niveauer i virksomhederne

  • Arbejdet med udbudsforretning og varetaget det kommercielle ansvar

  • Kendskab til Cisco, CheckPoint eller andre af vores partneres løsninger

  • En god solid salgsmetodik og brændende lyst til at bruge SalesForce i dit salgsarbejde

  • Er en teamspiller og forstår at orkestrere de interne ressourcer mod samme mål

Vi tilbyder en spændende hverdag fyldt med de bedste kunder, kollegaer og løsninger.

 

Hvis du har lyst til at vide mere, og derfor har spørgsmål, kan disse rettes til Bjarke Bo Johnsen, telefon

30 30 00 53.

  • Ansøgningsfrist:

    20. Januar 2018

  • Kontaktperson:

    Bjarke Bo Johnsen, Tlf.: 3030 0053

  • Arbejdssted:

    Fyn og Jylland

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.