Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

 

Marketing Campaign Manager til YouSee Marketing

YouSee søger en erfaren Marketing Campaign Manager, der kan være med til at markedsføre YouSee i massemedier - og drive 360-graders kampagner på tværs af samtlige marketingdiscipliner. Så hvis du har ambitioner om at sætte dit præg på markedsføringen i et af Danmarks største brands, skal du læse med her.

Om YouSee Marketing

YouSee Marketing er en af Danmarks største marketingafdelinger. Du bliver en del af Brand & Campaign Management, som er ansvarlig for udvikling og eksekvering af YouSee’s brandstrategi, masse- og retailkommunikation, 360-graders projektledelse på tværs af afdelinger samt kommunikation til bolig- og antenneforeninger. Det er et dynamisk team, som sætter barren højt, og som har et engageret sammenhold, hvor man hver dag løber en ekstra mil for at skabe effektiv kommunikation og resultater.


Ansvar og opgaver

Du får ansvaret for at udvikle og eksekvere massekommunikation samt drive 360-graders kampagner i samarbejde med dine specialistkolleger og bureauer. 

-          Analysere indsigter og trends

-          Indsamle kampagneinformation fra forskellige afdelinger

-          Udvikle kampagnestrategi og brief

-          Briefe interne specialistafdelinger (1:1, Digital, Butik m.fl.), reklamebureau og mediebureau

-          Udvikle og eksekvere massekommunikation og digital markedsføring

-          Drive 360-graders team frem mod lancering af kampagner

-          Fastlægge medieplan

-          Styre budgetter

-          Evaluere kampagner

Du vil fungere som projektleder i udviklingen og implementeringen af kommunikationen, og skal sikre at alle arbejder sammen i forhold til at nå de opstillede KPI’er for opgaven.


Din profil

Du er detaljeorienteret med særdeles gode mundtlige og skriftlige præsentationsevner samt kommunikations- og kreativ forståelse. Du har en cand.merc, HD eller lignende høj uddannelse inden for marketing, og har mange års erfaring med udvikling og eksekvering af massekommunikation. Du er en excellent projektleder med kendskab til samtlige marketingdiscipliner og mediegrupper. Du har ligeledes en solid forståelse af de digitale medier, og er vant til at udvikle og eksekvere materiale hertil.

Du holder struktureret mange bolde i luften og trives i en dagligdag med lige dele projektledelse, kommunikationsarbejde, analyser og evalueringer.

Du forstår at skabe sammenhæng mellem strategi og eksekvering og har dokumenterede resultater. Har du direkte erfaring fra tele- eller underholdningsbranchen vil det være en fordel, men ikke et krav.

Du er resultatorienteret og kan arbejde under pres. Hverdagen kan til tider være hektisk med projekter af høj kompleksitet og mange interessenter. Derfor kræver stillingen, at du er viljestærk, robust og har et højt drive. Samtidig er du imødekommende med gode samarbejdsevner. 

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Head of Brand & Campaign Management Simon Dahi på 30 10 24 20. Ansøgningsfrist er 26.05.2019, dog vil ansøgninger løbende blive vurderet, da stillingen skal besættes hurtigst muligt.

Du søger stillingen ved at klikke "søg stilling". Du kan forvente at høre fra os inden for 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.

 

  • Ansøgningsfrist:

    26. maj 2019

  • Kontaktperson:

    Head of Brand & Campaign Management, Simon Dahi, tlf. 30 10 24 20

  • Arbejdssted:

    Teglholmsgade 1, København

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

youSee

Hos YouSee er der mere underholdning, end du kan drømme om. Danmarks største underholdningsunivers giver dig de bedste tv-kanaler, de største film og stribevis af populære serier. Og millioner af musiknumre. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.