Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

IP projekt koordinator 

Vil du være med til at projektere og styre netværks-udvidelser i TDC?

Du bliver en del af TDC, Network, der har ansvaret for udbygning af TDC’s netværk. Du og dine 22 nye kolleger i funktionen er placeret i afdelingen Projektering, der ligger i Slet ved Aarhus. Vi projekterer og konfigurerer flere af TDC’s produktionsplatforme med IP, WDM og DSL som de primære. Og her kommer du ind i billedet.

 

Alsidigt job med fokus på IP-projektering

TDC er i gang med at skulle foretage vidtrækkende udbygninger af IP-nettet de kommende år, og du skal være med til at opretholde vores høje faglige standard. Som projektkoordinator beskæftiger du dig med et bredt spekter af alsidige opgaver, lige fra planlægning af udvidelserne til den efterfølgende produktionskoordinering. Mere specifikt, så får du følgende opgaver:

 

·         Planlægning af netudvidelser i vores inventory- og produktionsstyrings-systemer

·         Projektering af udstyret, der sikrer vore Onsite-kolleger det perfekte projektgrundlag

·         Produktionsplanlægning og terminsstyring

·         Overvågning af nettets kapacitet

·         Deltagelse i kapacitetsudbygnings-projekter

 

Glæd dig til et job, hvor du i høj grad får mulighed for at udvide dit kontaktnet til både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du får et job i en afdeling, hvor vi lægger stor vægt på trivsel, engagement og et højt kompetenceniveau, og hvor vi løbende uddanner og udvikler os både fagligt og personligt. De daglige opgaver fordrer fleksibilitet og kommer i høj grad til at blive påvirket af dig og den faglige retning du ønsker at forfølge. Det gode kollegiale samarbejde betyder, at du kan udvide din faglighed hver dag, hvorfor der er gode udviklingsmuligheder, idet der konstant er behov for forskellige kompetencer såvel som tværfaglighed.

 

Struktureret og grundig – og lyst til en koordinerende funktion i en dynamisk hverdag

Du har sikkert en uddannelse som elektroniktekniker, IP-supporter eller lignende og har nu lyst til at beskæftige dig med projektering af nye komponenter i IP nettet. Du er energisk og engageret og har stor interesse for at arbejde med teknologi-opgaver, og du forstår effekten af stærkt samarbejde. Derudover er du både struktureret og grundig i din opgaveløsning og parat til at levere både kvalitet og kvantitet – også når forudsætningerne og arbejdsopgaverne ændres. Du er kommunikativ stærk samt evner at se muligheder frem for udfordringer. Dette stiller krav til din positive tilgang, gode humør samt evne til at give din konstruktive mening til kende.

 

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2019. Samtaler vil blive holdt løbende. Har du spørgsmål, så ring til afdelingsleder Rasmus Franck på tlf. 40 28 09 01

  • Ansøgningsfrist:

    31. maj 2019

  • Kontaktperson:

    Afdelingsleder, Rasmus Franck, tlf.: +45 4028 0901             

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.