Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Datatekniker til Service Delivery 

Har du teknisk viden, interesse og lyst til at udvikle dig i et miljø med ligesindede? Kan du skabe dig overblik og tænker logisk? Og er du kvalitetsbevidst samt god til at følge sagerne til dørs?

Er svaret ja, har du nu mulighed for at få et spændende og alsidigt job i Service Delivery Management.

 

Afdelingsprofil:
Vi er pt. 25 engagerede medarbejdere, der arbejder med ændringer i TDC’s netværk. Vi er til stede i både Aarhus og København.

 

Vores arbejdsområde er bredt og dækker blandt andet over: 

  • Etablering og ændringer af IP-services i TDC’s net (Konfigurering/Provisionering)
  • Implementering af nye produkter/funktionaliteter
  • Support til onsite teknikere
  • Ordrerbehandling, data-validering og -opretning 
  • Optimering af værktøjer og processer

Vores arbejdsområde er TDC’s inventory systemer, hvor diverse IP-services produceres for vores kunder. Det er en række af disse systemer (f.eks. IPMAN, VlanManager, Flores, Columbus, KAT), som bruges til at implementere ændringer i nettet.

Ansvar og opgaver:
Der er tale om et udfordrende og spændende job, hvor du har mulighed for at arbejde bredt på TDC’s IP-platform.

Dit primære arbejdsområde vil blive ordre- og opgave-håndtering, idriftsættelser og support. Du bliver en del af et konfigurationsteam, men skal også kunne arbejde godt selvstændigt.

Vi forventer at:
Du kan yde en fremragende kundeservice, kan arbejde analytisk og selvstændigt, samt holde hovedet koldt, når det går stærkt. Du tager ansvar, og ved hvad det vil sige, at håndtere kunder professionelt.

  • Kan skabe sig overblik og tænke logisk 
  • Behersker dansk i skrift og tale
  • Har bred erfaring med kundekontakt og lyst til at levere en fremragende kundeservice
  • Efter oplæring behersker du de IT-systemer, som benyttes i afdelingen
  • Er fleksibel og engageret
  • Har humor og godt humør
  • Har lyst til forandringer og udvikling

Vi tilbyder:
Et fleksibelt arbejdsfællesskab med gode muligheder for udvikling. Dygtige og engagerede kollegaer. Et travlt produktionsmiljø, hvor der er tæt kontakt til professionelle kunder, kørende teknikere, platformsansvarlige og udviklere. Vi sørger for, at du får den nødvendige uddannelse.

Andre informationer:
Vi har en fleksibel tilgang til mødetidspunkter. Jobbet vil betyde, at der jævnligt skal arbejdes i servicevinduer – f.eks. natten til mandag og i tidsrummet kl. 6 til 7 på øvrige hverdag – mod en passende kompensation for dette arbejde. Du skal derfor være indstillet på at indgå i en arbejdsplan, der dækker dette tidsrum.

 

Arbejdssted er TDC i Slet, Aarhus


Ansøgning og Kontakt:
Ansøgningsfristen er den 1. juni 2019. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at søge ved at klikke "Ansøg". Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger fra ansøgningsfristens udløb. Har du spørgsmål kan du kontakte: Ole Wessel på 40174970 eller owj@tdc.dk.

  • Ansøgningsfrist:

    1. Juni 2019

  • Kontaktperson:

    Afdelingschef, Ole Wessel, tlf.: +45 4017 4970             

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.