Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Product Manager med fokus på kundeoplevelsen - Telmore 

Telmore søger en Product manager/Product owner med kommerciel forståelse, teknisk flair og frem for alt fokus på den gode kundeoplevelse.

 

Kan du udvikle produkter der løfter kundeoplevelsen til nye højder?

Har du erfaring med at eje, udvikle og drive digitale produkter både fra et teknisk og et kommercielt perspektiv? Så har du nu muligheden for et spændende job i en af Danmarks førende og mest innovative teleselskaber, da Telmore søger en Product Manager til at drive attraktive produkter der overstiger vores kunders forventninger.

 

Du vil blive en del af Telmores Product Management (PM) afdeling, der har ansvaret for Telmores produkter og kundeløsninger.

 

 

Stillingsbeskrivelse

 

Du bliver Product Manager og ansvarlig for udvikling af nye produkter og løsninger, samt optimering af eksisterende. Du får herunder ansvar for:

 

  •  At definere og specificere de produkter og løsninger der skal udvikles for Telmore.
  • At drive tekniske analyser med opbakning fra Telmores IT-afdeling, med henblik på at kunne definere de bedste produktløsninger.
  • At levere løsningerne som Product Owner for et fast team i Telmores IT-afdeling, hvor du samtidigt sikrer involvering af stakeholders på tværs af både Telmore, TDC Group og eksterne partnere.
  • At agere bindeled mellem Telmores kommercielle målsætninger og de eksekverende kræfter i bl.a. Telmores IT-afdeling.
  • At foretage brugerundersøgelser i samspil med Telmores øvrige afdelinger, særligt Commercial Management og Customer Experience.
  • Som del af PM, at være primære inputgiver til prioritering af Telmores samlede leverance roadmap.

 

Dit primære fokusområde vil være Telmore Musik, som er et af Telmores mest eftertragtede kerneprodukter, og du vil derfor indgå som del af TDCs tværgående musikteam. Du kan forvente at opgaverne der knytter sig til Telmore Musik, vil optage halvdelen af din tid.

 

 

Dine kvalifikationer

  • Du motiveres af at have ansvaret for vigtige produkter og leverancer
  • Du arbejder struktureret og evner at have overblik og se detaljer samtidig
  • Du har erfaring med at drive og eje digitale produkter fra et teknisk perspektiv
  • Du har forståelse for de kommercielle drivkræfter i en større virksomhed, og formår at inkludere disse betragtninger i dit arbejde
  • Du har gennemslagskraft og diplomatisk/politisk evne til at arbejde med mange forskellige interessenter, på både dansk og engelsk
  • Du kan håndtere flere opgaver på samme tid og er villig til at lægge en ekstra indsats, når dette kræves
  • Du har som minimum kendskab til SCRUM og principper for Agil udvikling. Certificering(er) er en fordel, men ikke et krav
  • Erfaring fra telebranchen eller anden abonnementsforretning er ligeledes en fordel, men ikke et krav

 

Om TELMORE og PM-afdelingen

TELMORE blev etableret i år 2000 af serieiværksætteren Frank Rasmussen, og opkøbt af TDC Group I 2003. TELMORE har fortsat sin egen organisation og er i dag en del af Online Brands sammen med Fullrate, Blockbuster, Hiper og Firmafon.

 

TELMORE er med ca. 700.000 kunder blandt de største teleudbydere i Danmark. Hos TELMORE har vi særligt tre styrker som vi har fokus på. Disse er:

  • Kundeoplevelsen – Over alt andet, har vi kundeoplevelsen for øje i alt hvad vi gør. Både når det gælder de produkter vi udbyder og den service vi leverer. Vi er her samtidigt stolte at af være årets vindere af Danmarks bedste kundeservice.
  • Bedste netværk – Som del af TDC Group, benytter vi Danmarks bedste mobile netværk, som betyder at vores kunder får en service i topklasse.
  • Stærkeste underholdning – Vi tilbyder via ”Telmore Play” de stærkeste underholdningspakker, og arbejder konstant med at forbedre både udbuddet og kvaliteten.

 

TELMOREs PM-afdeling har ansvaret for TELMOREs produkter, roadmap, overholdelse af GDPR, partner-implementeringer og specifikationer af både tekniske- og kunde-løsninger. Afdelingen består af 5 personer og har, i tråd med resten af TELMORE, en uformel kultur hvor ansvar, performance og et godt socialt miljø vægtes højt.

 

 

Ansøgning og kontakt                     

Eventuelle spørgsmål kan stilles til Head of PM, Martin Storgaard, tlf: 22796968

 

Deadline for ansøgning er den 30. juni 2019 og du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.

  • Ansøgningsfrist:

    30. juni 2019

  • Kontaktperson:

    Head of PM, Martin Storgaard, tlf.: 22 79 69 68

  • Arbejdssted:

    Telegade 2, Taastrup

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

   

Telmore er et af Danmarks største mobilselskaber. Vi er et moderne digitalt selskab, og stræber efter innovative løsninger, der opfylder vores kunders stigende behov for at være mobile. Vi har fokus på best practice, og vi gør tingene smartere, bedre, hurtigere og mere effektivt. Hos Telmore er kundetilfredshed helt centralt, og alt hvad vi laver er med kunden i fokus.