Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Kundesupporter/Incident Manager i Nuuday’s Customer Control Center 

Når resten af Nuuday/TDC holder fri, så er Customer Control Center omdrejningspunktet for hele Nuuday. Er du god til at bevare det kølige overblik og træffe beslutninger når vores kunder har brug for os på tværs af Nuudays brands, så er det dig vi har brug for. Du er handlekraftig og ihærdig i din kommunikation med vores største offentlige, erhvervs- og privatkunder midt i ”orkanens øje”.

Afdelingsprofil
Customer Control Center er indgang for kunderne på tværs af Nuudays brands. Arbejdet består i aktion på baggrund af alarmer i et af mange overvågningsuniverser døgnet rundt kombineres med 1. linje support på enkelte Nuuday løsninger. 

Vi er en mindre enhed, hvor alle arbejder tæt sammen og du vil få mulighed for at bidrage aktivt til afdelingens udvikling og optimering af vores arbejdsprocesser m.m.

 

For at vi kan leve op til vores kunders krav, trives du med løbende at tilegne dig nye kompetencer, at du kommunikerer med kunder og samarbejdspartnere og har en nysgerrighed for samt interesse i diverse IT-værktøjer. Vi forventer samtidigt, at du bidrager til forbedringer, der kan optimere din og afdelingens hverdag.

Du vil som Incident Manager have en vigtig rolle i kundedriftsopgaverne. Det betyder, at du har direkte indflydelse på den oplevelse vores kunder får, når de er i kontakt med afdelingen. Du vil få en dagligdag, hvor du forventes at træffe beslutninger. Du skal derfor trives med og evne at holde mange bolde i luften på én gang.  

 

Jobbeskrivelse 
Incident Managerens vigtigste opgave i dagligdagen er effektiv behandling af de henvendelser vi modtager, for at sikre hurtigst mulig genetablering af kundernes service.

Konkrete opgaver:

  • Tage ansvar for kundernes henvendelse om fejl, samt sikre fremdrift

  • Kommunikation med vores kunder via telefon og ”ticket systemer”

  • Overvågning af vores alarmuniverser

  • Oprettelse af incidents i vores systemer

  • Opfølgning på igangværende incidents ved interne afdelinger og 3. parts leverandører

  • Tilkalde kollegaer fra andre supportafdelinger og rekvirere Onsite teknikere aften, nat og weekender, i det omfang hvor vi ikke selv kan afhjælpe problemet

Kvalifikationer
Som medarbejder i Customer Control Center forventes det, at du er nysgerrig, opsøgende og at du drives af at sikre den bedste kundeoplevelse.

Samtidig vil det være en fordel, hvis du har viden om Nuuday’s forretningsområder og systemer, der bruges i forbindelse med fejl håndtering. 

 

Faglige kvalifikationer

 

  • Har stor forretningsforståelse

  • Har indsigt og viden inden for TDC Groups kundeområder, platforme og systemer

  • Gode IT-kundskaber

  • Erfaring fra en kundefunktion

  • Er god til at formidle budskaber – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk 

Personlige kvalifikationer

 

  • Er serviceminded og har fokus på den gode kundeoplevelse
  • Er vant til at holde mange bolde i luften og kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Ihærdig og tager ansvar
  • Er god til at samarbejde og skabe netværk på tværs af organisationen
  • Har let til smil og humor
  • Er udadvendt og opsøgende i forhold til kolleger og samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt

 

Løn efter kvalifikationer.

 

Arbejdsstedet er: Vi er på Borups Allé 43-45 frem til november/december og flytter derefter til Teglholmsgade 1

Arbejdstiden er: Fuldtid i treholdsskift 

  • Ansøgningsfrist:

    28. juni 2019

  • Kontaktperson:

    Afdelingsleder, Martin Brasch Astrup, tlf.: +45 2929 0600            

  • Arbejdssted:

    Borups Alle 43-45, København N

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.