Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

 

Kunderådgiver

Er du vores nye kunderådgiver?
Vi søger lige nu de allerbedste kunderådgivere til at yde support og kundeservice hos YouSee. Du vil telefonisk
supportere, sælge og rådgive kunder, og sikre, at problemer bliver afhjulpet, løsninger bliver fundet, og at
kunden har følt sig godt behandlet. Som kunderådgiver er du virksomhedens stemme udadtil og din indsats
spiller en stor rolle for virksomhedens image og den gode kundeoplevelse.

Vi kan tilbyde dig
Hos YouSee har du muligheden for en karriere i en stor virksomhed, hvor ansvar, performance og socialt
samvær vægtes højt. Vi tilbyder en spændende rolle i et udfordrende miljø, hvor du har rig mulighed for at
udvikle dig fagligt og personligt, og hvor vi sætter en ære i at sikre både teamets og den enkeltes trivsel. 
Du kommer til at indgå i et stærkt og ambitiøst team, hvor du refererer til en Team Manager, der sammen
med en coach sørger for grundig træning og udvikling af dine kompetencer.

I de første 4 uger af ansættelsen gennemfører du vores grunduddannelse og bliver lært op i vores systemer
og produkter. Herefter kan du hjælpe kunderne med de mest gængse spørgsmål og problemstillinger. Vi sikrer,
at du løbende bliver uddannet, så du med tid får flere kompetencer og dermed kan besvare mere komplekse
og flere forskelligartede opkald fra vores kunder. Du er selv med til at stykke din karriere sammen hos YouSee,
afhængigt af dine interesser og dine styrker. I vores kundecenter arbejder vi både med kundeservice, salg,
teknisk support, regningsservice og fastholdelse.

Dine kvalifikationer
Det er ikke et krav, at du har siddet i en lignende stilling før, men erfaring fra andre stillinger indenfor service
og salg er en fordel. Du er robust, mødestabil og klar på en omskiftelig hverdag med skiftende arbejdstider. Vi
søger en selvkørende profil, der stiler efter at forbedre og udvikle sig, og som tager ansvar for, at hele teamet
når de opsatte mål og resultater.

For at være det perfekte match kan du nikke genkendende til følgende:
Jeg elsker at yde god service og går gerne skridtet videre for at opfylde kundens behov.
Jeg har teknisk flair og gode IT kundskaber.
Mine kommunikative evner er i top, og jeg taler og skriver fejlfrit på dansk.
Jeg kan eller vil lære, at sælge over telefonen, og jeg trives i et konkurrencepræget miljø.
Jeg er en teamplayer med stort T og motiveres både af teamets og egne mål.
Jeg trives med at blive målt på min performance, herunder kundetilfredshed.

Praktiske oplysninger
Arbejdstiden 37 timer om ugen i gennemsnit. Vagterne ligger i tidsrummet kl. 08.00 - 20.00 mandag til søndag
inkl. helligdage. Du vil have arbejdsplads centralt i Sønderborg. Vi tilbyder en fast timeløn +
provision og en lang række medarbejderfordele. Af hensyn til intern uddannelse og oplæring er det ikke muligt
at afvikle ferie i de første 3 måneder af ansættelsen.

Vi holder jobsamtaler løbende, så send din ansøgning snarest ved at klikke på "Ansøg nu".

  • Ansøgningsfrist: 26.07.2019

  •  

  • Startdato: 12.08.2019

  • Kontaktperson:

    YouSee's rekrutteringsteam: nytjob@yousee.dk                

  • Arbejdssted:

    Ellegårdvej 23A, 6400 Sønderborg

  • Ansøgning:

    Brug linket "Ansøg nu" øverst til venstre for at søge stillingen

youSee

Hos youSee er der mere underholdning, end du kan drømme om. Danmarks største underholdningsunivers giver dig de bedste tv-kanaler, de største film og stribevis af populære serier. Og millioner af musiknumre. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.