Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Visualiseringsstærk Power BI specialist 

Er du også forelsket i data?

Til at understøtte forretningens beslutninger med viden baseret på data fra vores systemer, søger TDC NetCo kompetencer til opbygningen af vores datamodel samt til modellering og distribution af dashboards bredt i forretningen.

TDC har et veletableret datawarehouse, der er den primære kilde til information, og vores rolle bliver at forstå forretningens ønsker og behov, og gennem denne forståelse at være i stand til i den rette form at tilvejebringe og formidle information til beslutningstagere på alle niveauer. 

Din hverdag

Du kommer til at arbejde tæt på forretningen fra salg til netværk, product management og finans. De er dine kunder, og samarbejdet med dem er afgørende for succes i stillingen, da det er her, du skal sætte din viden og evner i spil.

Du bliver en del af Business Intelligence teamet. I teamet er der rig mulighed for sparring, og du vil blive udfordret og involveret.

Vi arbejder indenfor rammerne af SCRUM, prioriterer løbende vores opgaver, og vores løsninger tager oftest udgangspunkt i minimum viable product tankegangen med deraf følgende iterativ forædling.

Afdelingen hører til på Sletvej i Århus, men en stor del af TDC sidder i København. Vi benytter meget Skype   og videomøder, men der vil være dage (2-4 dage månedligt) med samarbejdsmøder på vores kontor i København.

Hvem er du?

Du har oplagt en videregående uddannelse indenfor BI, IT eller økonomi og erfaring fra konsulentbranchen eller en virksomhed, hvor du har arbejdet med lignende problemstillinger.

Hard core kompetencer 

·         Power BI og SQL server tools er dine primære værktøjer. Du er formentlig stærk på flere

·         DAX og SQL-kodning er din hjemmebane

·         Udadvendt – fordi du kommer til at have en bred kontaktflade

·         Åben og løsningsorienteret – fordi du skal kunne sparre og indgå   i stærke relationer

·         Visuelt stærk – fordi meget af det vi afleverer , vil være grafisk

·         Struktureret, præcis og grundig – fordi det, vi leverer, er i orden

·         Motiveret – fordi det bare er sjovere, når vi alle har lyst

 

Er det dig, vi søger, tilbyder vi løn efter dine kvalifikationer, attraktive vilkår og gode arbejdsforhold. TDC har en tydelig CSR-profil og en HR-politik, der er der for din skyld med det formål at understøtte din trivsel og udvikling.

Vil du vide mere  , er du meget velkommen til på tlf. 20200600 at kontakte Afdelingschef Carsten Fogh Madsen, forelsket i data.

 

  • Ansøgningsfrist:

    15. august 2019         
  • Kontaktperson:

    Afdelingschef, Carsten Fogh Madsen, tlf. 20200600             

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

I TDC Group er vi stolte af at binde mennesker og verden sammen. Mere end 8.000 kompetente kolleger arbejder dagligt for at skabe produkter, oplevelser og infrastruktur i verdensklasse. Vi leverer den hurtige forbindelse, den gode film, musik til din smartphone - og en hilsen til farmor. Som medarbejder vil du møde en stor organisation, der stiller krav til dig. Du vil også møde muligheden for at forvandle dit engagement og dine kompetencer til en lang og lovende karriere på tværs af mange stærke brands. Vi leder dig på vej, så du kan vokse med os.