Job Details



Refer Job:

Add Add to Saved Jobs

Back

IP WAN Netværkstekniker 

Supporter til Danmarks største Netværk

Som Netværkssupporter, kommer du til at indgå i vores drift i Onsite og samarbejde tæt med Netværk, hvor dit hovedfokus bliver videreudvikling, drift og vedligehold af vores kunders løsninger på core og netværk.

Din support til kunderne er på Netværket der udgør fundamentet i TDC’s produktion af Mobil, TV, Streaming, VPN og Bredbåndsprodukter. Et spændende og ansvarsfuldt job, hvor du både får mulighed for at arbejde selvstændigt og deltage i spændende projekter.

Teamwork med fokus på kvalitet

Vi er i afdelingen ansvarlige for driften af kundernes løsninger, TDC’s core og datacenternetværk. Vores fornemste opgave er at sikre at vores kunder til enhver tid oplever, at de kan bruge deres services med den forventede kvalitet.  Vi arbejder som et team på tværs af forskellige tekniske specialer.

I store træk bliver dine hovedopgaver og ansvarsområder:

• Arbejde målrettet med vedligeholdelse, fejlretning, sikkerhed og implementering af nye services og platforme.

• Løse komplicerede sager hos vores interne og eksterne kunder.

 • Deltage i spændende projekter, der ligger inden for vores kerneområder, hvor du også mødes med vores kunder.

 • Sikre en høj driftsstabilitet og herunder proaktiv og reaktiv fejlretning på platformen.

Kvalifikationer

Du har erfaring med IT og Netværk. Du har en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, data tekniker eller lignende f.eks relevante certificeringer indenfor netværk og sikkerhed fra større leverandører som Cisco og Juniper.

Du har arbejdet med og har stor erfaring med følgende teknologier: IP, Ethernet, MPLS, VPN, SDN, Firewall, Loadbalancering. Du er vant til at arbejde i Unix såvel som Windows miljøer. Du kender til opbygning af core og datacenter netværk, og har kendskab til og forståelse for netværkssikkerhed.

Om dig

Som person er du nysgerrig og engageret, både på det tekniske område og i forhold til at forstå kundernes behov. Du har en positiv indstilling og du deler også gerne ud af din viden med dine kollegaer.

Du trives med at løse opgaver på egen hånd, og du sætter en ære i at overholde aftalte deadlines, så vi sikrer, at opgaverne kommer i mål til den aftalte tid.

Du følger aktivt med i den tekniske udvikling, og ser hvor der er brug for større eller mindre tekniske eller procesmæssige ændringer og forbedringer.

Derudover har du gode kommunikationsevner, da du hver dag er i tæt dialog med kunder, leverandører og kolleger. I den sammenhæng skal du også være god til engelsk i både skrift og tale, da en del korrespondance foregår på engelsk.

Andre informationer

Din arbejdsdag vil være afvekslende og til tider hektisk. Arbejdstiden vil primært være mellem kl. 8 og 16, men du skal forvente arbejde uden for normal arbejdstid, da ændringer på platformen, foregår tidligt morgen eller om natten. Du skal være forberedt på også at indgå i vores vagtordning med mulighed for tilkaldevagt.

Er du kandidaten med de rette kvalifikationer, kan du forvente en løn, der vil matche dine kvalifikationer. Derudover tilbydes du også en masse gode og attraktive personalegoder.

Ansættelser vil blive foretaget løbende.

Arbejdssted:

Sletvej 30 i Aarhus

Kontakt og ansøgning:

Har du spørgsmål til jobbet, er du altid velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Munk på mobil 40144599. Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger, efter ansøgningsfristens udløb.

 
  • Ansøgningsfrist:

    27. oktober 2019

  • Kontaktperson:

    Afdelingsleder, Per Munk, tlf.: 4014 4599             

  • Arbejdssted:

    Sletvej 30, Aarhus             
  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

TDC Group

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vi er i alt 7000 medarbejdere, som med stolthed servicerer vores mere end 6 millioner kundeforhold. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark.

TDC Group er dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.