Job Details



Refer Job:

Add Add to Saved Jobs

Back

Skarp analytiker med interesse for rapportering og analyse 

I foråret 2019 blev Nuuday Financial Planning & Analysis (FP&A) etableret og vi har nu brug for endnu en stærk teamplayer til vores afdeling. Nuuday er en ny virksomhed under TDC Group, der dækker over kendte brands som YouSee, Fullrate, Hiper, Telmore m.fl., og som medarbejder i Nuuday bliver du derfor en del af en spændende virksomhed med mange muligheder.       

Din kommende afdeling
Nuuday FP&A er en finansafdeling centralt placeret i Nuuday, hvor vi bl.a. supporterer topledelsen og eksterne regulatoriske myndigheder. Vi er et ungt team på 6 medarbejder, som gør en dyd ud af at holde et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø.

Vi sætter rammerne for en optimal økonomistyring, som kan understøtte Nuuday’s ambitioner. Det gør vi blandt andet ved at drive tværgående projekter og overordnede finansprocesser samt sikre fyldestgørende og fokuseret økonomirapportering krydret med gode analyser og kommunikation.
Vi er en aktiv afdeling, hvor nogle spiller hockey og dykker gennem TDC Groups sportsforeninger og hvor vi sammen deltager i de sociale arrangementer, der bliver afholdt i Nuuday.

Vores opgaver omfatter:

•                Finansiel rapportering af Nuuday’s performance inkl. Power BI rapportering
•                Procesansvar for rapportering og forecasting internt i Nuuday
•                Business cases i forbindelse med større strategiske beslutninger
•                Udarbejde Nuuday’s langsigtet finansielle planer
•                Drive værdiskabende styringsværktøjer og analyser 

Med vores centrale placering i organisationen har vi en vigtig rolle i forhold til at opretholde og udbygge et velfungerende samarbejde på tværs af Finans såvel internt i Nuuday som på tværs af TDC Group.

Fælles ansvar for teamets leverancer
I vores afdeling fokuserer vi på at løfte opgaverne i fællesskab og udnytte vores ressourcer fleksibelt og effektivt. Du vil få nogle kerneområder, hvor du er ansvarlig, og vil derudover blive kastet ud i en række opgaver, som går på tværs af vores ansvarsområder. Dine interesser og udviklingsmål vil på bedst muligvis påvirke din opgaveportefølje.

Dig som vores nye kollega

Ved at blive en del af vores team har du muligheden for at sætte et stort præg på vores retning og fremtidige ambitioner. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at byde ind med dine synspunkter. Du får ydermere en bred kontaktflade og indgår i dialog med forskellige interessenter, og det er derfor vigtigt, at du er positiv og god til menneskelig kontakt.
Din uddannelsesbaggrund kan være cand.merc., cand.polit. eller lignende, og du må meget gerne være nyuddannet. Vi arbejder i både Excel, Power Point (inkl. Think Cell) og Word og kendskab til disse systemer er en fordel. Vi lægger vægt på, at du er detaljeorienteret, analytisk og god til at kommunikere på dansk og engelsk - både på skrift og i tale.

Et job for dig?
Hvis vores stillingsopslag har vakt din interesse, så modtager vi med glæde din ansøgning. Vi tager løbende ansøgere ind til samtale, så afvent ikke ansøgningsfristen.     
Har du spørgsmål til stillingen, skal du være velkommen til at kontakte Philip Adolph (analytiker) mobil: 60 62 61 84 eller Line Nedergaard Vase (afdelingschef) mobil: 51 26 19 89.


Ansøgningsfrist: 24. oktober 2019

Kontaktperson: Analytiker, Philip Adolph +45 6062 6184 eller Afdelingschef, Line Nedergaard Vase +45 5126 1989

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København

 

Nuuday – We make sense with technology
Nuuday er en familie af 8 stærke brands med forskellige identiteter. YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster, NetDesign & Firmafon er samlet i Nuuday med et fælles mål om at få teknologien til at give mening i vores liv. Vi er 4500 dygtige holdspillere, som leverer digitale tjenester, cloudløsninger og underholdning til hele Danmark. I Nuuday vil vi ikke nøjes med at følge med, når ny teknologi udvikles. Som Danmarks førende serviceudbyder stræber vi efter at bruge teknologien til at skabe en mere meningsfuld fremtid for vores kunder og for samfundet. Derfor er vi på jagt efter markedets skarpeste hjerner. Dem, der tør skille sig ud, bryde normerne, når det gælder og udfordre det, der ikke længere fungerer.