Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back
           

Regulatory affairs-konsulent

Et nyt team er ved at tage form. Et team, som skal håndtere regulatory affairs for TDC NET – nogle af de mest komplekse og strategisk vigtige emner i virksomheden.

Vil du være med som en af de første – og skabe fremtidens linje inden for regulatory affairs?

Kom helt ind i det regulatoriske maskinrum

Du indgår i vores nyetablerede Regulatory Affairs-team i København, som har ansvaret for den branchespecifikke regulering på teleområdet.

Vi er dem, der skal skabe de mest optimale rammer og forudsætninger for TDC NET’s forretning ved at navigere emner som prissætninger, produkt- og leveringsbetingelser og meget mere.

TDC NET leverer netværksinfrastruktur på engrosniveau, der binder virksomheder, hospitaler, skoler og mange andre sammen. Derfor er kompleksiteten høj, og det bringer spændende udfordringer med sig for os – og for dig.

Bliv en central sparringspartner

Som regulatory affairs-konsulent præges din dagligdag af både analyse og rådgivning. Du er nemlig den, der:

  • udarbejder analyser til at forudse markedstendenser, helheder og sammenhæng
  • holder dig ajour med regulatoriske afgørelser, dagsordener og markedsundersøgelser hos danske og europæiske styrelser osv.
  • skriver høringssvar og andre skriftlige fremstillinger med faglige argumenter for TDC NET’s position
  • deltager i implementering af ændringer i forbindelse med nye krav og reguleringer, produktlanceringer, frekvensauktioner og meget andet
  • indgår i strategiske projekter med kollegaer fra fx Strategi, Finans og Jura
  • agerer sparringspartner for ledelsen, bl.a. for at gøre opmærksom på eventuelle udfordringer.

Sæt retningen

Som en af de første i teamet er du også en central spiller i udviklingen og implementeringen af morgendagens regulatory affairs hos TDC NET sammen med vores Head of Regulatory Affairs, Inge Hansen. Det er en god mulighed for at få din stemme hørt, være med til at sætte retninger og selv bygge de processer, du skal arbejde under i fremtiden.

En hverdag med de største eksperter i feltet

”Vi henter nogle af vores regulatory affairs-specialister fra andre afdelinger, så det bliver et godt mix af folk, som er velkendte med organisationen, og nyt blod, som bringer en ny vinkel til tingene. Jeg har gjort det før med andre teams i en anden virksomhed, og det har været en stor succes, ” fortæller Inge.

Stillingen giver dig også mulighed for at opbygge et kæmpe netværk gennem kontakt med blandt andet Erhvervs- og Energistyrelsen samt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Desuden kommer du tæt på topledelsen og refererer til Inge, som refererer direkte til vores CEO.

Analytisk profil med gode rådgivningsegenskaber

  • Du har erfaring med regulatory affairs og at interagere med myndigheder.
  • Du har en relevant kandidatuddannelse inden for national- eller virksomhedsøkonomi eller lignende.
  • Du er en dygtig kommunikator på dansk og helst også engelsk.
  • Du har solide analytiske evner – både kvantitative og kvalitative – som du bruger aktivt i dine analyser og konklusioner.
  • Du trives med at møde nye mennesker og skabe relationer med samarbejdspartnere – både interne og eksterne, fx fra styrelser.
  • Du er åben for feedback og har lysten til at udvikle dig fagligt.

”Jeg tror på, at personlig udvikling er opskriften på en god karriere og jobglæde. Så som en del af mit team er det vigtigt, at du er klar til det,” tilføjer Inge.

Vil du være med?

Vi vurderer indkomne ansøgere løbende, så send gerne dit CV og ansøgning allerede i dag.

Hvis du vil vide mere om stillingen, og hvordan det er at arbejde hos TDC NET, kan du kontakte Inge Hansen, Head of Regulatory Affairs, på +45 29 77 77 77.

Vi glæder os til at høre fra dig.

   

Kontaktperson: Inge Hansen, Head of Regulatory Affairs på telefon +45 2977 7777

Arbejdssted: Teglholmsgade 1, København

 

 

Vi forbinder Danmark. Til gavn for alle.

TDC NET skaber den næste generation af landsdækkende, digital infrastruktur i Danmark. Vi ruller sikre og lynhurtige netværk ud i hele landet og binder virksomheder, hospitaler, skoler – du og jeg – endnu bedre sammen.

 

TDC NET