Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back
 

Teknisk Supporter, deltid 

Vi søger en teknisk supporter på deltid. Har du mod på at skulle hjælpe med at få logget en iPad, der egentlig er en Android tablet, på Wi-Fi, og er du klar til at gøre vores kunders verden til et meget bedre sted, og elsker du at starte de fleste samtaler med at bede folk om at genstarte deres router?

 

Hvis du kan svare ja til dette, er vi helt perfekte til dig.

 

Vi giver kunderne en god oplevelse

Vi mangler det næste medlem til vores hold af unge mennesker, der hjælper vores kunder med de tekniske udfordringer der hører med til at have et abonnement hos en internet-, tv- og fastnetudbyder. Problemerne kan være alt fra, at den 7 år gamle router lige skal have en kort pause, til lag på Wi-Fi, når der skal clutches i Fortnite på børneværelset, eller hjælpe med at indstille et tv efter den årlige kanalomlægning.

 

Om du er under uddannelse eller bare gerne vil supplere et andet job er mindre vigtigt. Det vil dog naturligvis altid være en fordel, hvis din uddannelse er indenfor netværk.

 

Den vi søger er en som har interesse for- og grundlæggende forståelse af netværk og styresystemer. Vores kunder har alverdens forskellige opsætninger, udstyr og holdninger til om det skal være Apple, Windows, Linux, Android eller noget helt femte. Vi forventer naturligvis ikke, at du er ekspert til det hele – men det du ikke er ekspert i, kan du undersøge og videreformidle på en forståelig måde.

 

Her skal du også kunne arbejde i både hold, og selvstændigt, vi kan ikke komme uden om det. Kundekontakten er naturligvis meget individuel, men vi værdsætter et stærkt samarbejde på tværs af medarbejderne – alle kan ikke vide alt og derfor skal der være plads til, at erfaringer og hjælp veksles på tværs.

Vores nuværende team har et godt sammenhold og når der ikke bliver hjulpet kunder, er der god plads til mere personlige samtaler hvor vi kan lære hinanden at kende, og opretholde de sociale relationer.

 

Arbejdstid

Arbejdstiden er på ca. 14 timer om ugen. Vi kører i øjeblikket et vagtrul på tre uger, hvor den ene uge har to vagter, der ligger mandag-torsdag. Den anden uge har en vagt mandag-torsdag og vagt fredag og søndag. Den tredje uge har to vagter i mandag-torsdags perioden og en vagt lørdag.

 

Vagterne er som følger:

Mandag-Torsdag: 16-20.

Fredag: 15-20.

Lørdag og søndag: 10-16.

 

Der vil ofte være mulighed for at kunne tage ekstra vagter.

 

Løn

Lønnen er på 145,55 kroner i timen, plus bonus og tillæg aften og weekend.

 

Din ansøgning

Hvis du har spørgsmål til den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte teamleder Hans Kristian Roemer på telefon 23 42 24 20.

Ansøgningsfristen er 31/08-2020. Vi kalder dog løbende til samtaler.

 

  • Ansøgningsfrist: 31. august 2020

     

  • Kontaktperson: Hans Kristian Roemer, hkro@danskkabeltv.dk Tlf: 23 42 24 20

               

  • Arbejdssted: Teglholmsgade 1, 2450 kbh sv

     

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

Dansk Kable TV

Stærkere sammen. Det er vores motto. Men hos Dansk Kabel TV er det ikke bare noget, vi siger. Vores 600 medarbejdere er stærkere sammen, når de arbejder med at installere og servicere antenneanlæg, bolig- og fibernetværk samt overvåge og sikre netværkene. Men vi er også stærkere sammen i samarbejdet med vores kunder i antenne- og boligforeningerne, i erhvervslivet og inden for det offentlige. Hver dag rådgiver, etablerer og servicerer vi nemlig vores ydelser og tænker nyt – sammen.
Dansk Kabel TV er en landsdækkende virksomhed ejet af TDC, men vi er også lokale med erfarne teknikere, der kender deres nærområder og kender morgendagens løsninger. Kort sagt er vi den sikre partner – både i går, i dag og mange år fremover.