Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back
 

Dansk Kabel TV- Søger en Elektriker 

I Dansk Kabel TV(DKTV) fortsætter vi vores positive udvikling, vi har derfor brug for en ny kollega til vores afdeling i København. DKTV- opsætter og servicerer ladebokse til el-biler for HomeCharge i hele Danmark, for private og boligselskaber.

Din hverdag

Som tekniker i DKTV bliver du en del af et større team af teknikere, i vores Region Øst. Dit primære arbejdssted vil være Storkøbenhavn og Nordsjælland, men der vil kunne forekomme opgaver på hele Sjælland. Din hverdag vil bestå af opgaver, som etablering og servicering af HomeCharge lade- løsninger.

Du vil komme ud til både nye og eksisterende kunder. Du har stor indflydelse på hvordan du tilgår og udfører opgaverne. Så længe opgaverne bliver udført håndværksmæssig forsvarligt og i henhold til gældende regler og kundernes ønsker.

Har du det der skal til?

Du er uddannet elektriker og kan fremvise gyldig dokumentation herfor. Du ser det som dit kald, at udfører et håndværksmæssigt godt arbejde, hver gang du er hos en kunde. Det falder dig naturligt at arbejde med IT, da alle dine opgaver planlægges og uddelegeres online. Vi forventer at du som person er engageret, pligtopfyldende og professionel. Du sætter en dyd i at yde en god service, hver gang du møder en kunde. Skulle der mod forventning opstå udfordringer og problemer, er du i stand til at håndtere disse professionelt. At arbejde selvstændigt og bevare overblikket selv i pressede situationer, er intet problem for dig. Du skal kunne fremvise ren straffeattest og kørekort.

Vi tilbyder

Et spændende og alsidigt job i en dynamisk virksomhed, hvor du løbende får viden om ny teknologi og rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Du kommer til at arbejde sammen med nogle af Danmarks mest engagerede og motiverede teknikere. Vi har højt til loftet, og går meget op i at bevare vores gode og sunde arbejdsklima. Du vil i ansættelsen blive omfattet af Elektrikeroverenskomst mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ. Derudover har vi gode ansættelses vilkår. Der stilles en teknikerbil til rådighed, som du får ansvaret for, hvilket ydermere betyder at du kan køre direkte hjemmefra og ud til opgaverne.

Sådan søger du jobbet

Er du interesseret? Så send din ansøgning og CV snarest muligt, vi indkalder løbende til samtale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt Servicechef Bjarne Dalgaard på tlf.: 43 32 47 52 /20 48 60 52

  • Ansøgningsfrist: 18-04-2021

     

  • Kontaktperson: Bjarne Dalgaard

               

  • Arbejdssted: Teglholmsgade 1, 2450 kbh sv

     

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

Dansk Kable TV

Stærkere sammen. Det er vores motto. Men hos Dansk Kabel TV er det ikke bare noget, vi siger. Vores 600 medarbejdere er stærkere sammen, når de arbejder med at installere og servicere antenneanlæg, bolig- og fibernetværk samt overvåge og sikre netværkene. Men vi er også stærkere sammen i samarbejdet med vores kunder i antenne- og boligforeningerne, i erhvervslivet og inden for det offentlige. Hver dag rådgiver, etablerer og servicerer vi nemlig vores ydelser og tænker nyt – sammen.
Dansk Kabel TV er en landsdækkende virksomhed ejet af TDC, men vi er også lokale med erfarne teknikere, der kender deres nærområder og kender morgendagens løsninger. Kort sagt er vi den sikre partner – både i går, i dag og mange år fremover.