Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back
 

Produkt Manager til Alarmnet i Dansk Kabel TV 

Trives du med en varieret hverdag i et særdeles teknisk- og teknologisk miljø, med mange interne og eksterne kontaktflader? Motiveres du af udvikling, hvor dine beslutninger har stor betydning for driften af kritisk infrastruktur? Så er jobbet måske noget for dig.

I Dansk Kabel TV (DKTV) søger vi en Product Manager, der vil tage ansvar for, at sikre den daglige drift af vores Alarmnet. Derudover være med til at sikre udviklingen af fremtidens Alarmnet. Alarmnet servicerer hver dag samfundskritiske funktioner, som brandalarmer, sikringstjenester, beredskaber, 112 osv.

Din dagligdag

Din hverdag vil gå med videreudvikling af vores eksisterende produkter. Hvorfor et kreativt mindset og hang til perfektionisme, er nogle af de egenskaber der skal for at lykkes med at være Product Manager hos Alarmnet i DKTV. Jobbet kan opdeles i tre kategorier: Forretning, Teknologi og Kundeservice.

Forretning bør forstås sådan, at Product Manageren overordnet varetager en funktion med forretning og profit i fokus. Product Manageren vil sammen med Markedschefen komme med indspark til optimering af teknik og den fremtidige udvikling ude i vores forretning.

Med teknologi mener vi, at du som Product Manager bør være i stand til at forstå teknologien. Det er vigtigt, fordi du og Markedschefen, på den foranledning kan træffe de rigtige beslutninger i forhold til kundernes krav og behov. Ligeledes bør Product Manageren kunne se værdien i et særdeles tæt samarbejde, med det hold der rent fysisk udvikler Alarmnettet.

Kundeservice kan forstås på den måde, at Product Managerens rolle, ville foregå som kundens talerør. Det er vigtigt at være entusiastisk omkring kundeoplevelsen, hvilket betyder at Product Manageren er god til at sætte sig i kundens sted. Dels for at teste og udvikle produkterne, men også for at tale med beredskaber, installatører og slutbrugerne. Sådan at vi hele tiden kan følge med udviklingen, hvilket vi tror på, sker i tæt dialog og samarbejde med kunderne.

Du vil få kontorplads i Slet ved Aarhus, men kan forvente en del rejsedage, da vi har flere forskellige lokationer rundt i hele landet. I din hverdag vil du møde mange interessenter, både internt og eksternt. Det er vigtigt at sikre en god dialog med disse samarbejdspartnere.

Er du den rette?

Vi forventer at du er teknisk velfunderet, og har en stor nysgerrighed for teknologi. Du har forstand på alarmtransmission, kendskab til DS/EN 54-21, samt forståelse af samfundskritiske hændelser, samt indblik i ip- og mobil kommunikation. Vi vil gøre en dyd ud af at du ved opstart, bliver sat grundigt ind i, hvem vi er, hvordan vi arbejder samt hvad vi forventer.

Hvem er vi?

Alarmnettet er en del af DKTV. Vi er en virksomhed der vokser dag for dag. Vi har mange dygtige kollegaer, der ser frem til at tage imod dig. Vi går meget op i, at alle kan være en del af holdet. Derfor er et godt arbejdsklima et vigtigt parameter for os. Kunne du tænke dig at blive en del af Alarmnettet i DKTV, så send allerede din ansøgning i dag, da vi løbende indkalder til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Markedschef, Chris Pouret-Frydendahl på tlf.: 21 13 99 99

Hvis du vil vide mere om at være medarbejder hos os, kan du se mere på vores hjemmeside ved at følge linket: https://www.danskkabeltv.dk/om-dansk-kabel-tv/job-karriere/

  • Ansøgningsfrist: 31-10-2021

     

  • Kontaktperson: Chris Pouret-Frydendahl  

               

  • Arbejdssted: Sletvej 30, Århus

     

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

Dansk Kable TV

Stærkere sammen. Det er vores motto. Men hos Dansk Kabel TV er det ikke bare noget, vi siger. Vores 600 medarbejdere er stærkere sammen, når de arbejder med at installere og servicere antenneanlæg, bolig- og fibernetværk samt overvåge og sikre netværkene. Men vi er også stærkere sammen i samarbejdet med vores kunder i antenne- og boligforeningerne, i erhvervslivet og inden for det offentlige. Hver dag rådgiver, etablerer og servicerer vi nemlig vores ydelser og tænker nyt – sammen.
Dansk Kabel TV er en landsdækkende virksomhed ejet af TDC, men vi er også lokale med erfarne teknikere, der kender deres nærområder og kender morgendagens løsninger. Kort sagt er vi den sikre partner – både i går, i dag og mange år fremover.