Job Details



Refer Job:
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back
 

Dansk Kabel TV søger 2 kommercielle Produktchefer 

Er du kommercielt drevet, udadvendt og trives med et arbejde, hvor du indgår i mange relationer – samtidig med, at du skal fordybe dig i business cases, produktanalyser og salgstal? Så er det dig, vi søger, som vores nye kommercielle produktchef i Dansk Kabel TV.

Er det noget for dig?

Vi søger 2 kommercielle profiler med teknisk flair til vores produktafdeling i Dansk Kabel TV. Som kommerciel produktchef bliver du en del af et team på i alt 4 produktchefer. Vi har ansvaret for alle produktområder på tværs af hele Dansk Kabel TV, så vores berøringsflader når langt ud i organisationen.

Som Product Manager er du en central del af Dansk Kabel TV. Din rolle i afdelingen kommer til at spænde bredt, da du med din kommercielle baggrund, kommer du til at assistere på tværs af forretningsområder, med at få produkterne gjort helt klar til salg. Som afdeling har vi mulighed for at fordele produkterne og ansvarsområderne imellem os, derfor er du selv med til at definere dine områder. Som udgangspunkt vil den ene produktchef have specielt fokus på to af vores primære kundegrupper, boligforeninger og hospitality, og på at udvikle og gøre vores produkter klar til salg. Den anden produktchef kommer til at have et primært fokus på vores Sikringsforretning, DKTV Sikring, så vores produkter og portefølje altid er relevant og up to date.

Fokusområderne for begge stillinger vil primært bestå af:

· Bidrage med ideer til lanceringsstrategier og produkt features

· Drive og håndtere produktlanceringer for at fremme maksimal markedsvækst

· Videreudvikling af vores eksisterende produkter

· Videreudvikle og forbedre vores produktsortiment og produktmix inden for specielt boligforeninger

Din berøringsflade vil være stor i Dansk Kabel TV og DKTV Sikring, og specielt vil den ene produktchef have et tæt samarbejde med Markedschefen for Foreningssalg, samt vores teknikere i boligforening og hospitality. Den anden har et tæt samarbejde med Markedschefen for DKTV Sikring, samt vores teknikere i vores sikringsforretning.

Har du det der skal til?

Til den ene af stillingerne ser vi gerne, at du har minimum 5 års erfaring inden for product management, og gerne med erfaring indenfor en virksomhed, der enten leverer installation og service, arbejder med bredbånd og netværk eller, som har boligforeninger som primær kundegruppe.

Til den anden af stillingerne foretrækker vi ligeledes, at du har minimum 5 års erfaring inden for product management, og har solid erfaring indenfor en virksomhed, der leverer sikringsløsninger eller som har boligforeninger som primær kundegruppe.

Som person er du motiveret af at gå forrest og nytænke det eksisterende setup. Du er udadvendt og trives med et arbejde, hvor du indgår i mange relationer og samtidig kan fordybe dig i komplicerede produktanalyser, der kræver stor grundighed og ejerskab. Du er desuden imødekommende og samarbejdsorienteret, og du vægter fællesskab og ordentlighed højt.

Du tænker metodisk, kommercielt og har teknisk flair – og en evne til at kombinere alle 3 ting i en større enhed, så det gavner både virksomheden og kunderne. Som person er du særdeles engageret og motiveret af at kaste dig ud i nye opgaver. Din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig. Bare du har opbygget en solid forståelse og erfaring indenfor IT og teknik, samt det kommercielle aspekt heraf.

Hvem er Dansk Kabel TV

Vi er et selvstændigt aktieselskab i TDC-koncernen, og vi beskæftiger ca. 600 medarbejdere. Vores speciale er gennemtænkte og langtidsholdbare løsninger, der imødekommer morgendagens behov. Vi rådgiver, installerer og servicerer inden for bredbånd, tv og overvågning til … ja, alt der kan kobles på et netværk. Vores sikringsforretning, DKTV Sikring, har eksisteret i mere end 10 år og leverer sikringsløsninger til foreninger og erhverv i hele Danmark.

Store værdiord er ikke os. Til gengæld er der tre ting, vi gør en dyd ud af, og de er nede på jorden, ligesom vi er. Vi gør det ordentligt, gør det nemt og gør det sammen. Det handler nemlig alt sammen om at være en del af et fællesskab, og det forpligter. For selvom vi arbejder med teknologi, er vi til for mennesker.

Ansøgning

Kunne du tænke dig at blive en del af Dansk Kabel TV, så send allerede din ansøgning i dag, da vi løbende indkalder til samtale.

Har du spørgsmål til stillingen kontakt Chef for PM, Marketing og Kommunikation Maja Aagaard på tlf.: 60 52 70 15.

Tiltrædelse:

Hurtigst muligt.

  • Ansøgningsfrist: 30-09-2021

     

  • Kontaktperson: Maja Aagaard

               

  • Arbejdssted: Teglholmsgade 1, 2450 kbh sv

     

  • Ansøgning:

    Brug linket til venstre for at søge stillingen

Dansk Kable TV

Stærkere sammen. Det er vores motto. Men hos Dansk Kabel TV er det ikke bare noget, vi siger. Vores 600 medarbejdere er stærkere sammen, når de arbejder med at installere og servicere antenneanlæg, bolig- og fibernetværk samt overvåge og sikre netværkene. Men vi er også stærkere sammen i samarbejdet med vores kunder i antenne- og boligforeningerne, i erhvervslivet og inden for det offentlige. Hver dag rådgiver, etablerer og servicerer vi nemlig vores ydelser og tænker nyt – sammen.
Dansk Kabel TV er en landsdækkende virksomhed ejet af TDC, men vi er også lokale med erfarne teknikere, der kender deres nærområder og kender morgendagens løsninger. Kort sagt er vi den sikre partner – både i går, i dag og mange år fremover.